Midlertidig genhusning
På et afstemmende beboermøde den 4. marts 2014 blev det besluttet at renovere boligerne på Fruehøj. Renoveringen vil være så omfattende, at det betyder, at du ikke kan bo i din lejlighed. Du vil blive genhuset i en anden bolig, enten midlertidigt eller permanent. Retten – og pligten – til genhusning gælder alle lejere, med undtagelse af lejere som har indgået en tidsbegrænset lejeaftale.
Hvis du kan komme tilbage til din egen bolig, vil du i renoveringsperioden blive genhuset midlertidigt i en anden bolig beliggende i Afdeling Fruehøj.
Vi varsler din flytning mindst tre måneder før, du skal være ude af din lejlighed.
Der vil være minimum 3 hverdage fra du overtager en genhusningsbolig til du skal være fraflyttet din nuværende bolig. Det samme gælder, når du skal tilbage igen.
Genhusningsperioden forventes at blive ca. 6 må¨neder, men varigheden af genhusningsperioden kan variere lidt, afhængig af om blokken ombygges til tilgængelighedsboliger.
Midlertidig genhusning vil være gældende for følgende beboere:
- boliger som ikke ændres i m2 og antal rum
- lejere som ønsker at flytte tilbage uanset om boligen ændres væsentlig i antal rum og/eller m2
- boliger som ændres i antal m2 og evt. antal rum - OG huslejeforhøjelse pga. arealstigning udgør max. 15 % af nuværende husleje