64 nye boliger på Toftevænget/Nørregade i Ikast
4. July. 2023
Boligselskabet Fruehøjgaard går snart i gang med at bygge 64 nye lejeboliger på Toftevænget/Nørregade i Ikast i samarbejde med Byggefirmaet Knudsgaard. Det nye byggeri vil byde på både 2-, 3-, og 4-rums boliger på godt 76-107 m2 inklusiv fællesarealer. De nøjagtige størrelser ligger dog ikke helt fast endnu. Samtlige boliger får altan.
På Toftevænget/Nørregade bor du bynært, tæt på offentlig transport, strøg, idrætsanlæg, skole og daginstitution. Et stort fælleshus og grønne områder inviterer til ophold og leg og er med til at danne rammen om et attraktivt sted at bo.
Vi holder 1. spadestik den 11. august kl. 10, hvor borgmester Ib Boye Lauritsen kommer og er med til at tage spadestikket.
Vi arbejder på at oprette en side her på vores hjemmeside, hvor du løbende vil kunne følge med i byggeriet.