Brændgårdsparken ligger tæt på midtbyen, med kun 500 meter til Herning centrum, ishockey-stadion og svømmehal. I Brændgårdsparken bor der alle slags mennesker – unge som gamle. Afdelingen er totalrenoveret i perioden 2010 – 2013 med nye køkkener, badeværelser, altaner, vinduer mv. Gårdmiljøet med legepladser og fodboldbane samt kort afstand til Brændgårdskolen, Sønderagerskolen og flere børneinstitutioner gør desuden Brændgårdsparken meget børnevenlig. Afdelingen har et Multihus, som bruges til både fællesaktiviteter i afdelingen og til udlejning blandt afdelingens beboere.
Alle boliger er i et plan, og har en stor rummelig altan eller terrasse, hvorfra sommeraftenerne kan nydes. Hver bolig er udstyret med komfur, emhætte, køleskab med fryser, vaskemaskine, tørretumbler, garderobeskabe, og så er de alle forberedt til YouSee Kabel-tv samt Fibernet (se mulige leverandører på www.tjekditnet.dk).
Boligerne på svalegangene har elevator og er handicapvenligt indrettet. Det gør dem også særdeles velegnede til folk, der er gangbesværede eller har et fysisk handicap.
Der hører et kælderrum med til alle boliger. Der er forberedt installationer til opvaskemaskine i alle boliger. Alle boliger undtaget 2-rums er forberedt med installationer til vaskemaskine og tørretumbler. Beboere i stueetagen har mulighed for at anlægge have i forbindelse med terrassen.
Brændgårdsparken består af 306 familieboliger og er bygget i perioden 1966-1968. Afdelingen gennemgik en omfattende renovering af både køkken, bad, altan samt en facaderenovering i årene 2010-2013.
Brændgårdsparken har både vaskeplads, cykelkælder, legepladser, fodboldbane, ladestander og containergård til storskrald, Beboerne har mulighed for at leje en carport samt afdelingens multihus. Blokkene ud mod carportene har elevator. Der er gode parkeringspladser tæt på boligerne.
Afdelingsbestyrelsen er beboernes valgte repræsentanter, der arbejder for trivsel og udvikling i afdelingen.