Hjælp til genhusning
For at kunne give dig den optimale service, har vi valgt at have to genhusningskonsulenter, der kan hjælpe og vejlede dig. Genhusningskonsulenterne er på Fruehøj én gang om ugen og efter aftale i Fælleshuset.
Særlige forhold og ønsker om netop din situation vil blive afklaret ved personlige møder og samtaler mellem dig og genhusningskonsulenten.
Hvis der er ældre, svagelige og handicappede, som ikke kan pakke ned i samarbejde med pårørende, kan der søges om hjælp ved genhusningskonsulenten.
Der kan i begrænset omfang søges om hjælp til nedtagning af hjælpemidler og montering af disse i den midlertidige genhusningslejlighed, men som udgangspunkt skal kommunen kontaktes.
Vi hjælper dig!
Vi ved, at genhusningen kommer til at fylde en del for alle, det er en stor omvæltning for dig at skulle fraflytte din bolig.
Vi lover at hjælpe dig så godt, vi kan, og lave så klare og tydelige retningslinjer som muligt, så du ved, hvad du skal foretage dig.