Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, jf. Lov om leje af almene boliger § 88.
Fraflytning skal ske senest 14 dage før lejeaftalen ophører.
Fraflyttes lejemålet tidligere, skal dette oplyses allerede ved opsigelse af lejemålet. Boligselskabet vil dermed bestræbe sig på, at få boligen genudlejet 14 dage efter den angivne fraflytningsdato.
For at opsigelsen kan træde i kraft, skal følgende være opfyldt:
tydelig angivelse af fraflytningsdato
underskrift fra samtlige lejere på lejekontrakten
Hvis der er givet samtykke til digital kommunikation, kan opsigelse ske pr. mail, og i tilfælde af flere lejere på lejekontrakten, skal vi modtage en mail fra alle lejere.