Stil op til org.bestyrelsen
8. April. 2025
Bor du i boligselskabet og har du flair eller interesse for bestyrelsesarbejde?
Alle beboere kan principielt stille op til bestyrelsen, men det er ikke alle, der har dét, der skal til. Som medlem af bestyrelsen forventes det, at du kommer til møderne, deltager aktivt i dialog og sætter dig ind i det stof, der er nødvendigt for at have indsigt. Du har pligt til at tænke i organisationens overordnede interesser og ikke blot i dine egne og afdelingens.
Til gengæld bliver du en del af et stærkt sammenhold, og du får mulighed for at have ansvar, indflydelse og indsigt. Du får noget erfaring og et netværk, som kan bruges både personligt og fagligt.
Er du interesseret? Så læs nyhedsbrevet nedenfor.