I Dalgasparken er der installeret IHC Net fra Lauritz Knudsen. Med IHC Net kan du blandt andet bruge det samme stik til så forskellige formål som internet, telefon, radio og tv. Du kan også få en timer til at tænde og slukke for lyset i din lejlighed, når du ikke er hjemme. Du får med andre ord en fleksibel netværksløsning med utallige muligheder. Her kan du læse mere om systemet og de muligheder, det giver dig.
Hvad er det?
IHC Net er et intelligent system, der blandt andet kan bruges til styring af belysnings- og varmeanlæg, overvågning, sikring, alarmering, tarif-kobling og til fjernbetjening af alarmkomponenter samt persienne- og jalousistyring.
Opsamling af signaler
En centralt placeret controller benytter input-modulerne til at opsamle signaler fra signalgiverne som for eksempel:
- Betjeningstryk og afbryder.
- Termostater.
- PIR-føler (person og bevægelse).
- IR-fjernbetjening (infrarød).
- Skumringsrelæ.
- Kodetastatur.
- Alle sensorer, der har en potentiel relækontakt.
Signalerne fra de tilkoblede input-moduler bliver bearbejdet i controlleren. Afhængigt af programmeringen kan det resultere i en tænd/sluk-funktion, en timerfunktion, en lysdæmperfunktion m.m. Der kan for eksempel laves et program, som tænder og slukker vilkårligt, når du er på ferie. Så ser lejligheden altid beboet ud.
Individuel programmering
Programmeringen er individuel i de enkelte lejligheder, og der bliver taget højde for beboernes ønsker. Har du spørgsmål til løsningsmulighederne i systemet, omprogrammering eller lignende, kan du kontakte:
Herning El-Center ApS: tlf. 97 21 20 00
eller
Lund & Erichsen A/S: tlf. 96 26 44 44
Værd at bemærke
Systemet giver mulighed for mange fleksible løsninger. Men husk, at du selv skal betale for løsninger og omprogrammeringer. Spørg eventuelt til prisen, inden du går i gang.