Er du blevet gift, skilt eller har du i en anden forbindelse skiftet navn? Så vil vi gerne vide besked.
Giv besked
Send dokumentation for dit nye navn til os. Så sørger vi for at ændre dit navn i boligselskabets administrative system, på døre, postkasser og lignende.
Selvom du i sin tid var den eneste til at skrive under på lejekontrakten, er det ikke ensbetydende med, at du bliver ved med at bo alene i din lejlighed. Ønsker du at få din ægtefælle/registrerede partner eller samlever skrevet på lejekontrakten, så læs mere her.
Betingelser
For at komme i betragtning til ovenstående, skal du udfylde en blanket, som skal godkendes af boligselskabet.
Følgende personer kan komme på lejekontrakten:
Husk: At vedlægge dokumentation.
Blanketten kan fåes ved henvendelse til Boligselskabet Fruehøjgaard.
Det kan ske, at to lejere ønsker at flytte fra hinanden. Men hvordan skal man helt konkret forholde sig til for eksempel lejekontrakten, hvis den ene vil flytte og den anden vil blive i lejligheden? Det kan du læse mere om her.
Betingelser
Hvis to lejere ønsker at flytte fra hinanden, vil det være hensigtsmæssigt for begge parter, at den fraflyttende lejer fraskriver sig lejekontrakten og dermed frasiger sig alle rettigheder og forpligtelser vedrørende boligen. Som forudsætning for, at en af lejerne kan fraskrive sig lejekontrakten, skal begge lejere underskrive en blanket. Hvis den fraflyttende part ikke fratræder kontrakten, kan den anden lejer ikke opsige lejemålet – uden den fraflyttende lejers samtykke eller underskrift.
Blanketten kan fåes ved henvendelse til Boligselskabet Fruehøjgaard.