Boligselskabet lægger stor vægt på, at hver enkelt lejlighed bliver gjort grundigt rent ved fraflytning. Her får du et overblik over de områder, du skal være særlig opmærksom på at få gjort rent.
Rengøringen tager som regel længere tid end forventet – derfor start i god tid.
Køkken
- Grundig rengøring af køleskab og komfur samt ovn og tilhørende plader og riste. Alt snavs, også fastbrændt snavs skal fjernes. Husk også at få gjort rent bagved køleskab og komfur.
- Udvendig og indvendig rengøring af køleskab, fryser, emhætte. (Bemærk, hvis der slukkes for køleskab/fryser skal lågen stå åben).
- Afkalkning og rengøring af håndvask og blandingsbatteri.
- Afvaskning af skabe indvendigt og udvendigt.
- Afkalkning og rengøring af eventuelle fliser.
Badeværelse
- Afkalkning og rengøring af toilet, håndvask, blandingsbatteri, fliser og evt. brusevæg.
- Rengøring bagved/under og af vaskemaskine/tørretumbler, hvis de tilhører lejemålet
Skabe/døre/udluftningsventiler/radiatorer
- Afvaskning af samtlige døre, skabe og skabslåger i boligen, både indvendigt og udvendigt. Husk at fjerne eventuelle klistermærker på døre, skabslåger og fliser.
- Rengøring af udluftningsventiler og radiatorer i alle rum.
- Evt. loftlift rengøres i ældre-/plejeboliger.
Vinduer/gulve
- Rengøring, vask og polering af vinduer indvendigt og udvendigt. Rengøring af rammer, karme og vinduesfalse.
- Alle gulve fejes og vaskes.
Afmontering
- Du skal sørge for at afmontere diverse beslag o. lign. fra for eksempel persienner, badeforhæng og gardiner.
- Fjern gardiner og persienner.
Spartling af huller, skruer mv.
- Skruer, søm mv. skal forsigtigt fjernes fra lofter og vægge, uden at beskadige lofter og vægge.
- Spartling af huller frabedes. Spartling udføres af maler og er inkluderet i malerprisen uden ekstra omkostninger for lejer.
Postkasse
- Navneskilte og evt. mærker som “Nej tak til reklamer” skal fjernes.
- Postkassen rengøres og skal være fri for limrester mv.
Altan / Terrasse / Have
- Altan og terrasse skal være helt tømt, fejet samt rengjort og fjernet for alger.
- Egen have skal afleveres i pæn og velholdt stand (græs, bede, hæk, fliser mv).
Genstande, nøgler mv.
- Alle udleverede nøgler skal afleveres til fraflytningssynet. Manglende nøgler betragtes som mislighold, og omlægning af lås sker på lejers regning.
- Udleverede genstande som madspande, vaskebrikker mv. skal afleveres ved synet. Manglende genstande erstattes på lejers regning.