Boligselskabet Fruehøjgaard bygger højhus med 50 ungdomsboliger
10. October. 2020
I dag kan man i Herning Folkeblad læse, at byrådet for et par uger siden indgik budgetforlig for 2021 og i den forbindelse besluttede at tildele Boligselskabet Fruehøjgaard en kvote til at bygge 50 ungdomsboliger i Dalgasgade.
Ungdomsboligerne skal placeres på grundene Dalgasgade 13 og 15, hvor to ældre bygninger skal rives ned, og da en 10 år gammel lokalplan kan udnyttes, håber boligselskabet at kunne gå i gang allerede efter sommerferien 2021.
Højhuset med ungdomsboliger er imidlertid kun halvdelen af planen med de to grunde. Den resterende del vil Egebæk Byg udnytte til at bygge private boliger. Boligselskabet Fruehøjgaard har gode erfaringer med Egebæk Byg, som også var med til at opføre boligselskabets afdeling Hyvildhus.
– Vi er rigtig glade for, at vi får denne mulighed for at opfylde byrådets ønske om flere ungdomsboliger i midtbyen, siger direktør Birgitte Juhl. ”Det hænger godt sammen med vores øvrige ungdomsboliger i midtbyen”.
Næste skridt bliver, at byrådet skal godkende et såkaldt ”skema A”, og derefter kan projektering og udbud gå i gang.
Har du abonnement, kan du læse hele artiklen i Herning Folkeblad her: https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/8711b02b-5e66-450b-a24f-c8fa39381be5/