Gå til hovedindhold
Boligselskabet Fruehøjgaard
Menu
  • Forsiden
  • Om os
  • Afdelinger
  • Kontakt
  • Værd at vide
  • Nyt
  • Min Bolig
Log ind

Værd at vide

Bor du i en lejebolig i Boligselskabet Fruehøjgaard, har du samtidig valgt at bo i en almen bolig. Men hvad betyder det egentlig at bo alment? Det betyder, at du har en masse rettigheder og muligheder, som du kan læse mere om her på siden.

 

Affaldssortering

Sådan sorterer du dit affald - se vores film:

Dansk:         https://youtu.be/_ySN4Wxx-do

Engelsk:       https://youtu.be/si9z6UWDIjI

Arabisk:       https://youtu.be/nSvSQw_HwIc

Somalisk:     https://youtu.be/NHgpDPNzKrI

Tigrinya:      https://youtu.be/xJh1KJAwWRM

Se i øvrigt mere om affaldssortering på miljøstyrelsens hjemmeside

Ansøg om bolig

Overvejer du at leje en familiebolig eller en studiebolig, kan det være en god idé at sætte dig ind i de betingelser, der gælder på dette område. Her kan du få et overblik over nogle af de ting, du skal være opmærksom på.

Fælles venteliste

Boligselskabet Fruehøjgaard, Fællesbo og BoMidtvest har siden december 2002 haft en fælles venteliste for ansøgere til familieboliger og studieboliger. Det betyder, at du som ansøger kun skal skrives op ét sted for at stå på venteliste i alle tre boligselskaber. Med et simpelt klik på www.lejehuset.dk kan du søge på mere end 9.000 boliger og på den måde nemt og hurtigt få et overblik over de familieboliger, du kan skrive dig på venteliste til.

Optagelse

For at blive optaget på den fælles venteliste skal du være fyldt 15 år, og søger du familieboliger, skal du betale et opnoteringsgebyr på 400 kr - dog kun 150 kr. hvis du vælger E-tilbud. Hvis du ønsker at blive på ventelisten til familieboliger, skal du én gang om året forny din ansøgning. Det koster et ajourføringsgebyr på 400 kr. - dog kun 150 kr. ved valg af E-tilbud, som bliver opkrævet på et indbetalingskort. Du kan også vælge at tilmelde gebyret til Betalingsservice. Hvis betalingen udebliver, forudsætter vi, at du ikke ønsker at blive på ventelisten. Vi sletter din ansøgning og nulstiller din anciennitet. Skifter du adresse, mens du er registreret på ventelisten, er det nødvendigt at oplyse det til os. 

Personlig ansøgning

Du skal være opmærksom på, at ansøgningen om at stå på den fælles venteliste er personlig og ikke kan overdrages til andre. Ønsker din samlever eller ægtefælle også at stå på ventelisten, skal vedkommende derfor selv lave en ansøgning. Dog kan din ægtefælle eller samlever overtage din ansøgning, hvis du dør eller kommer på plejehjem.

Den almindelige venteliste

Vi udlejer familieboliger ud fra den gældende lovgivning, hvor alle almene boligorganisationer skal have to ventelister: Den almindelige og den interne venteliste.
Den almindelige venteliste er for udefrakommende ansøgere, der ikke er beboere hos en af boligorganisationerne på den fælles venteliste. På den almindelige venteliste står også de personer, som har boet i bolig på den fælles venteliste i mindre end et år. Ansøgerne bliver placeret på ventelisten ud fra den dato, der er registreret ved opnoteringen.

Den interne venteliste

Denne venteliste bliver også kaldt for den interne oprykningsventeliste. Den er for de personer, der har en bolig og har boet minimum et år hos enten Boligselskabet Fruehøjgaard, Fællesbo, Bo Midtvest (Bemærk Dalgasparken er ikke med på den interne venteliste). For at komme på den interne venteliste skal du kontakte din boligorganisation. Din anciennitet på ventelisten bliver bestemt efter opnoteringsdatoen. 
Bemærk, at du skal opsige din bolig, når du får en ny bolig tildelt på den interne venteliste.

Årligt gebyr

Skulle du en dag få lyst til at flytte i en privat bolig, betyder det ikke nødvendigvis, at du afskærer dig fra på et senere tidspunkt at vende tilbage til en almen bolig på den fælles venteliste. Ved at betale et årligt gebyr kan du blive på ventelisten, uanset om du er aktivt søgende eller ej.

Fortrinsrettigheder

Boligselskabet har flere fortrinsrettigheder, blandt andet pendlerfortrin, fortrin for skilte osv. Dette kan du læse meget mere om på www.lejehuset.dk.

 

PDF filer:
PDF-ikon Ansøgningsskema - Familieboliger
PDF-ikon Ansøgningsskema - Studiebolig
PDF-ikon Applicationform - Youth accomodation
PDF-ikon Ansøgningsskema - Dalgasparken
PDF-ikon Prisliste - Familieboliger
PDF-ikon Prisliste - Studieboliger
PDF-ikon Pricelist - Youth accommodation
Beboerdemokrati

Beboerdemokratiet er grundstammen i det almene boligbyggeri i Danmark. Det er en unik styreform, hvor du som beboer kan få afgørende indflydelse. Det gælder alle forhold vedrørende boligorganisationen og de enkelte afdelinger. Men hvem bestemmer hvad? Og hvordan foregår det i praksis? Det er relevante spørgsmål for dig, som ønsker at være en aktiv og betydningsfuld del af beboerdemokratiet. Det kan du læse mere om her.

Hvem bestemmer hvad?

Beboerdemokratiet i en almen boligafdeling er fastlagt i en række love og bekendtgørelser. I afdelingen er afdelingsmødet den øverste myndighed, og i hele organisationen er det repræsentantskabet. Men for at gøre det hele mere overskueligt, har vi samlet en oversigt over de forskellige instanser.

Repræsentantskabet

Repræsentantskabet er boligorganisationens øverste myndighed. Den består af organisationsbestyrelsen og afdelingernes repræsentanter. Det er dette organ, der tager sig af boligorganisationens overordnede anliggender som for eksempel beslutning om byggepolitik, køb eller salg af ejendomme samt godkendelse af årsregnskab og vedtægter. Det er på det årlige repræsentantskabsmøde, at medlemmer bliver valgt til organisationsbestyrelsen.

Organisationsbestyrelsen

Organisationsbestyrelsen har det overordnede ledelsesansvar og er økonomisk og juridisk ansvarlig for boligorganisationen og dens afdelinger. Det betyder, at ansvaret for drift, udlejning, fremlæggelse af regnskab, fastsættelse af leje samt daglig administration hører til organisationsbestyrelsens opgaver.
Organisationsbestyrelsen kan ansætte en forretningsfører eller direktør til at stå for den daglige ledelse af boligorganisationen.

Afdelingsmødet

Hvert år bliver beboerne i en boligafdeling indkaldt til et møde, hvor alle vigtige beslutninger vedrørende afdelingens drift bliver behandlet og vedtaget. Det er på afdelingsmødet, at beboerne beslutter hvilke arbejder og aktiviteter, der skal sættes i gang i afdelingen i det kommende år. Dette danner grundlaget for det efterfølgende års budget. Beboernes husleje afhænger altså af aktivitetsniveauet i afdelingen. Beboerne vælger på afdelingsmødet en afdelingsbestyrelse, der skal varetage afdelingens interesser.

Afdelingsbestyrelsen

Afdelingsbestyrelsen bliver valgt på et afdelingsmøde til at varetage afdelingens interesser. Afdelingsbestyrelsens vigtigste opgave er at sætte sig ind i afdelingens drift og at præsentere beboerne for kommende projekter og aktiviteter i afdelingen. Forslagene skal godkendes på afdelingsmødet for at kunne føres ud i livet. Dernæst er det afdelingsbestyrelsens opgave at sikre, at arbejdet bliver udført. Under din afdeling kan du se, hvem der sidder i bestyrelsen.
  

Bytteret

Bytteret

Du har ret til at bytte din lejebolig, når du har haft den i tre år. Du må kun bytte med lejere. Ved bytte af en almen bolig skal normale regler for opsigelse, fraflytningssyn og istandsættelse overholdes, og der skal skrives ny lejekontrakt.

Når du har fundet en lejer, der er interesseret i at bytte bolig, skal du udfylde en ansøgningsblanket og kontakte boligselskabet.

Regler for bytte af bolig
Følgende betingelser skal opfyldes, når du bytter din bolig:

  • Ny kontrakt skal underskrives.
  • Der skal indbetales nyt indskud af den nye lejer, og indskuddet i din nuværende bolig afregnes i forbindelse med flytteafregningen.
  • Lejemålet skal synes og istandsættes efter afdelingens gældende vedligeholdelsesreglement.

Vær i øvrigt opmærksom på, at:

  • Lejemålet skal fraflyttes i istandsættelsesperioden.
  • Lejemålet skal være tømt for indbo på synsdagen og i istandsættelsesperioden.
  • Du skal være opmærksom på, at boligen ikke kan bebos i en periode på ca. 14 dage fra fraflytningsdatoen som følge af nødvendig istandsættelse.
  • Fraflyttes begge boliger samtidig, skal parterne selv sørge for indlogering. Eventuelle gener herved er boligselskabet uvedkommende.

Snarest efter at Boligselskabet Fruehøjgaard har modtaget formularen i udfyldt stand, får du besked, om hvorvidt bytningen kan godkendes.

PDF filer:
PDF-ikon Ansøgning om boligbytte
Corona

Gode links i forbindelse med Coronasituationen

Opdateret den 17. oktober 2022

Myndighederne
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/covid-19 på disse sider. Hvis du ikke finder svar her, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på 7020 0233.
https://coronasmitte.dk/
www.sst.dk/da/viden/smitsomme-sygdomme/smitsomme-sygdomme-a-aa/coronavirus/spoergsmaal-og-svar

Telefonsamtaler og rådgivning
Sct. Nikolaj Tjenesten
Anonyme og uforpligtende samtaler til dig, som har brug for det.
Åbningstider: Mandag til lørdag: 9.00-3.00 samt søn- og helligdage: 13.00-3.00
Kontakt: Tlf. 70 12 01 10

Selvhjælp Herning
En at tale med. Mulighed for en personlig samtale.
Læs mere her

Headspace Herning
Anonym rådgivning for børn og unge mellem 12 og 25 år. Her kan du ringe og tale med en af vores rådgivere hver dag mellem kl. 12:00 og 18:00.
Tlf. 25 97 00 00.
Chatten er også fortsat åben mandag-torsdag kl.12:00-18:00
Læs mere her

Landsforeningen Bedre Psykiatri
Et tilbud til pårørende til psykisk sårbare.
Ring eller skriv til vores rådgivere – de er klar til at hjælpe dig
7174 3491
Læs mere HER

LEVs Aftentelefon
Et tilbud om en støttende samtale. Et tilbud for alle med udviklingshandicap og deres pårørende. Man behøver ikke være medlem.
Åbent hver tirsdag fra kl. 19.00-21.00.
Kontakt: Tlf. 28 51 52 52

NEFOS
Landsorganisationen "Netværket for selvmordsramte" hjælper selvmordsramte over telefonen alle ugens dage fra 9.00 - 18.00. Du kan få telefonisk rådgivende og støttede samtaler. 
Kontakt os hvis du har brug for en at tale med – i fællesskab laver vi aftale om hyppigheden af samtalerne.
Kontakt: Tlf. 6312 1226. mail: kontakt@nefos.dk
Se mere på www.nefos.dk

We.care
– gratis psykologisk rådgivning til coronaramte
Er du ramt af coronavirus? Få autoriseret psykologhjælp via skrift og video gratis.
Kontakt: Tlf. 60703335
Hjemmeside: www.we.care/corona/

Din lokale folkekirke
Præster står klar med tilbud om samtaler og sjælesorg.
Kontakt din lokale folkekirke eller sognepræst for at høre mere.

Telefonvenner og lignende
SnakSammen.dk - En ny digital besøgstjeneste
Boblberg og Røde Kors har sammen med en række partnere etableret en digital besøgstjeneste, til de mange der er isolerede og karantæneramte.
Et stort antal frivillige samtalevenner sidder klar på www.SnakSammen.dk, hvor man kan have en samtale om hvad som helst, dette kan både indeholde det gode grin, men også ens bekymringer. Dem som gerne vil have et digitalt ”besøg”, kan via www.SnakSammen.dk booke en gratis snak med en frivillig samtaleven.
Læs mere 

ÆLDRETELEFONEN
- Ældre Sagens Telefonvenner
Du kan få eller blive telefonven gennem Ældretelefonen og give et andet menneske og dig selv glæden ved at have nogen at snakke med.
Hvis nogen i din familie gerne vil have en telefonven, men ikke selv kan tilmelde sig, kan du sagtens gøre det for dem.
Læs mere HER

Praktisk hjælp
RØDE KORS' PARAT
Et hjælpenetværk, hvor du kan få hjælp til fx indkøb, pakke- og medicinafhentning, ledsagelse til lægen, på gåture eller offentlig transport, et par gode samtaler og meget andet.
Bemærk: Hjælpen omfatter IKKE børnepasning.
Åbningstider: Alle dage mellem 10.00-16.00
Kontakt: Tlf. 3529 9660 

SENIOR-NET - Dansk Folkehjælp
LÆS MERE 

Rådgivning fra patientforeninger
HJERTEFORENINGEN
har samlet råd og vejledning til hjertepatienter på deres hjemmeside.
Læs mere her

DIABETESFORENINGEN
har på deres hjemmeside en række spørgsmål og svar om corona og diabetes.
Læs mere her

KRÆFTENS BEKÆMPELSE
På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du finde information om kræft og coronavirus:
Link til ofte stillede spørgsmål og svar, nyheder,
information om praktisk hjælp og rådgivningstilbud.
Læs mere her

LUNGEFORENINGEN
Hvad skal du være opmærksom på som lungesyg?
Find råd og vejledning her

Andre former for hjælp

Bevægelse og sociale aktiviteter
HJERTEMOTION LIVE
- Hjerteforeningen
Vær med til hjertemotion foran skærmen.
Læs mere her

AKTIVHERNING.DK

ÆLDRE SAGENS STOLE-MOTION
Ældre Sagen har på deres hjemmeside, videoer, så du kan dyrke stole-motion derhjemme foran skærmen. 
Find videoerne her

Databeskyttelsesforordning

Vores forpligtelse i forbindelse med beskyttelse og behandling af personoplysninger

Fra den 25/5 2018 gælder i hele Europa en ny fælles lov om behandling af persondata: Databeskyttelsesforordningen.
Formålet med den nye lovgivning er at beskytte enkeltpersoners personlige oplysninger. De væsentligste ændringer i persondataloven er, at man har ret til at bede om indsigt, berigtigelse eller sletning af personoplysninger. 

I forbindelse med Databeskyttelsesforordningen har organisationsbestyrelsen godkendt en række politikker og retningslinjer for, hvordan personoplysninger skal håndteres i Boligselskabet Fruehøjgaard. Med personoplysninger menes informationer, der kan bruges til at identificere en person eller virksomhed f.eks. navn, fødselsdato/cpr nr., e-mail adresse, evt. cvr nr., adresse og telefonnummer.

I nedenstående dokumenter kan du se, hvordan Boligselskabet Fruehøjgaard beskytter og bruger dine personoplysninger.

 

PDF filer:
PDF-ikon Behandling af persondata i.f.m. husordensklager
PDF-ikon Behandling af personoplysninger i rekrutteringsprocessen
PDF-ikon Retningslinjer for håndtering af sikkerhedsbrud vedr. personoplysninger
PDF-ikon Behandling af oplysninger om beboere
PDF-ikon Behandling af personoplysninger i forbindelse med administration af venteliste
PDF-ikon Retningslinjer for sletning af personoplysninger mv.
Digital kommunikation
PDF filer:
PDF-ikon Blanket digital kommunikation
Fremleje

Er du interesseret i at fremleje din bolig, har du flere muligheder. Du kan enten vælge at fremleje ét eller flere rum (delvis fremleje), eller du kan vælge at fremleje hele din bolig.

Fremleje

Hvis du vil fremleje hele din bolig, er der dog visse betingelser, du skal være opmærksom på:

  • Din fraflytning skal være midlertidig i max. 2 år, f.eks. pga. forretningsrejse, sygdom, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende. 
  • Du må ikke opkræve en højere husleje, end du selv betaler - og kun udgifter som opkræves direkte af boligselskabet.
  • Du må højst fremleje til én person pr. beboelsesrum.
  • Hvis du bor i en ungdomsbolig, skal fremlejetageren også være under uddannelse.
  • Fremlejetageren kan ikke fortsætte lejemålet efter fremlejeperiodens udløb.

Delvis fremleje

Hvis du vil fremleje din bolig delvist, og stadig bo i lejemålet, så gælder følgende betingelser:

  • Du må højest fremleje halvdelen af boligens beboelsesrum
  • Du må ikke opkræve en højere husleje, end du selv betaler - og kun udgifter som opkræves direkte af boligselskabet
  • Det samlede antal personer, der bor i lejligheden, må ikke overstige antallet af beboelsesrum.
  • Fremlejetageren kan ikke fortsætte lejemålet efter fremlejeperiodens udløb.

Ansøgning

I begge tilfælde skal du udfylde en ansøgning og sende den til Boligselskabet Fruehøjgaard, samt vedlægge en kopi af fremlejekontrakten. Såfremt du fremlejer hele din bolig, skal det skriftligt dokumenteres, at du vender tilbage til din bolig. Hvis boligen er en studiebolig, skal fremlejetager dokumentere sin uddannelse på en erklæring om studie- og uddannelsesaktivitet, som udfyldes af både fremlejetager og dennes uddannelsesinstitution.

Kontakt boligselskabet for at få fremsendt ansøgningsskema samt evt. udkast til fremlejekontrakt!

Husk: Selvom din bolig er fremlejet, beholder du dine rettigheder og pligter i lejeperioden.

Airbnb mv. ikke tilladt

Hvis du lejer et værelse/flere værelser ud på dag-til-dag basis gennem et bureau (Airbnb eksempelvis) fastslår domspraksis, at det har karakter af erhvervsmæssig virksomhed, og det er ikke tilladt ifølge din lejekontrakt. Din bolig må kun anvendes til beboelse.

 

PDF filer:
PDF-ikon Ansøgningsskema - fremleje
PDF-ikon Ansøgningsskema - delfremleje
PDF-ikon Fremlejekontrakt
PDF-ikon Fremlejekontrakt - delvis
PDF-ikon Erklæring om studie- og uddannelsesaktivitet
PDF-ikon Airbnb ikke tilladt
FrivilligHjælperne

I Boligselskabet Fruehøjgaard er vi så heldige, at vi har frivillige, som gerne vil hjælpe andre. Vi kan alle komme i en situation, hvor vi har brug for en håndsrækning fra et andet menneske – måske føler vi os ensomme, har problemer med at få økonomien til at hænge sammen, har mistet én, vi holder af, står i en skilsmisse, eller er blevet svækket af alder, sygdom mv. Årsagerne kan være mange, men for den enkelte kan situationen virke uoverkommelig. Nogle gange skal der ikke så meget til for at ændre tingene til det bedre, og det er her, den frivillige hjælper kommer ind i billedet. Læs meget mere i pjecen!
Kunne du selv have lyst til at blive frivillig hjælper, så kontakt boligselskabet.

PDF filer:
PDF-ikon Pjece om frivillige sociale viceværter
Generelt - Bo alment

En almen boligorganisation er en non-profit organisation. Administration af almene boliger sker i overensstemmelse med de love og bekendtgørelser, der er vedtaget af Folketinget. I den forbindelse spiller beboerdemokratiet en vigtig rolle. Som beboer bliver du nemlig taget med på råd i afgørende spørgsmål, der vedrører din bolig.

Beboerindflydelse
Som beboer kan du få fuld indsigt i, hvad din husleje bliver brugt til. Du kan være med til at træffe de rigtige beslutninger i forhold til fremtidig vedligeholdelse, forbedringer og budgettering i afdelingen. Du kan også få dit at skulle have sagt, når det kommer til beslutninger omkring beboerlokaler, vaskerier, legepladser, grønne arealer m.m. Det er alt sammen områder, der betyder meget for hverdagen i boligafdelingen.

Mindst én gang om året
Det er den beboervalgte afdelingsbestyrelse, der har den daglige kontakt til administration og bestyrelse i boligorganisationen. Mindst én gang om året bliver der holdt et møde for beboerne, hvor du kan få oplysninger omkring regnskab og budget samt afgive din stemme til valg af en ny afdelingsbestyrelse.
Det sker, at du bliver indkaldt til flere møder på et år. Det skyldes, at afdelingsbestyrelsen ikke kan tage stilling til større ændringer, der har betydning for dig som beboer – uden også at inddrage dig i beslutningen. Derfor kan såvel afdelingsmøde som afdelingsbestyrelse vælge, at et forslag tages op på et ekstra ordinært beboermøde. På mødet kan de fremmødte beslutte, om forslaget skal sendes til urafstemning..

Afdelingsbestyrelsen fungerer som dine tillidsrepræsentanter i boligforholdet.

Aktiv deltagelse
En forudsætning for et sundt beboerdemokrati er aktive beboere i den enkelte boligafdeling. Vi opfordrer dig derfor til at møde frem og deltage i debatten, når du bliver indkaldt til beboermøde.

Hensyn til miljøet

Miljø

Her i Boligselskabet bestræber vi os på at arbejde med omtanke for miljøet. Vi tænker grønne tanker ind i renoveringer såvel som nybyggerier og forsøger i størst muligt omfang at tage miljøhensyn i bygningsdriften. Derfor er det naturligt for os at tænke grønne tanker ind i såvel projekter som byggerier. Vi har også solceller i flere af vores afdelinger, som bidrager til strømforsyning til fælles områder, for eksempel lys i opgange, ventilation m.m. Der er solceller i Brændgårdsparken, Birk Campus, Dalgasparken, Hammerthor og NorthCamp.

Da miljøet vedkommer os alle, vil vi også gerne iinformere vores beboere om, hvor de kan sætte ind med miljøhensyn.  

Miljøfarligt affald

Miljøfarligt affald skal altid sorteres fra og afleveres for sig. I nogle kommuner kan du aflevere sit miljøfarlige affald til Rappenskralden, og andre steder må du hen på genbrugsstationen for at komme af med det.

Miljøfarligt affald er blandt andet:

  • Batterier
  • Deodoranter
  • Halogen pærer
  • Insektmidler
  • Kemikalier
  • Kosmetik
  • Lak
  • Lampeolie
  • Lysstofrør
  • Maling
  • Medicin
  • Rengøringsmidler
  • Sparepærer
  • Spraydåser
  • Papir, pap og flasker

Ligesom det miljøfarlige affald skal papir, pap og flasker altid sorteres fra og afleveres for sig. Nogle steder har spejderne en ordning, hvor de med jævne mellemrum kommer forbi og henter både papir, pap og flasker. Andre steder er der opstillet genbrugscontainere rundt omkring i kommunen, så du kan gå forbi med dit affald, når du har tid. Desuden vil der også være nogle kommuner, hvor du skal hen på genbrugspladsen for at komme af med papir, pap og flasker.

Link til Herning kommune

For at få de præcise retningslinier for netop Herning Kommune, kan du via linket herunder, klikke dig ind på kommunens hjemmeside. Her kan du læse om, hvordan man håndterer affaldet. Link til Herning Kommune.

Storskrald

Sådan sorteres storskrald i Herning Kommune

Hvis I har et storskraldsskur i jeres afdeling, skal du sortere efter skiltene i skuret.

Men hvad skal i hvilken beholder ?

Det kan måske være svært altid at gennemskue, hvor dit affald skal hen. Hvis du er i tvivl om noget, kan du få nærmere oplysninger på www.herning.dk under Storskrald.

Er du stadig i tvivl?

Føler du dig stadig ikke helt sikker i din sortering, så kontakt kommunens Grønne Linie på tlf. 96 28 22 77. Du er også velkommen til at kontakte os.

Husleje, boligstøtte og lån til indskud

Husleje

I almene boliger skal  indtægter og udgifter balancere, og derfor betaler du kun for det, du får. 

Reglerne for betaling af husleje er, at du som beboer betaler husleje og eventuel a conto varme månedsvis forud. Huslejen forfalder til betaling den 1. hverdag i hver måned og skal senest være indbetalt den 3. hverdag i måneden i henhold til almenlejeloven. Vi sender et indbetalingskort, hvis huslejen ikke er tilmeldt Betalingsservice - Nets.

Hvis du ikke betaler huslejen rettidig, sender boligselskabet en rykkerskrivelse, og der bliver lagt et gebyr på næste måneds husleje.  Har du ikke betalt huslejen senest 14 dage efter modtagelse af rykkerskrivelsen, bliver sagen overgivet til boligselskabets advokat med krav om ophævelse af lejemålet. Dette sker uden yderligere varsel.

Tilmelding til Nets

Hvis du benytter Betalingsservice Nets, behøver du ikke at bekymre dig om at få din husleje betalt til tiden. Det sker helt automatisk, og du kan samtidig følge med på betalingsoversigten, som du hver måned modtager fra Nets.

 
Hvordan tilmelder jeg mig?
Vi sender en tilmeldingsblanket til Nets til dig sammen med din lejekontrakt. Du skal udfylde blanketten og aflevere den i dit pengeinstitut eller til boligselskabet sammen med lejekontrakten, som derefter sørger for tilmeldingen. Hvis du ikke er tilmeldt Nets, modtager du et indbetalingskort.

Boligstøtte 

Boligstøtte er et tilskud til huslejen, som du kan søge hos Udbetaling Danmark, når du bor til leje. Ansøgning skal ske digitalt via borger.dk, 

Udbetaling Danmark får automatisk besked om boligens størrelse, husleje, m2 med mere. De får også automatisk besked om eventuelle fremtidige ændringer i din husleje. Det gælder dog ikke Herning Kommunes ældre- og plejeboliger. Her skal du vedlægge en attest, som du kan få udleveret eller fremsendt fra boligselskabet.

Læs mere om reglerne for at få boligstøtte, hvis du er: 
• lejer og ikke får pension 
• folkepensionist 
• førtidspensionist

Hvor meget kan jeg få i boligstøtte?
Du skal bo i en bolig med eget køkken for at få boligstøtte. Hvor meget du kan få, afhænger bl.a. af:
• hvad du betaler i husleje
• hvor stor boligen er
• hvor mange I bor sammen
• din/jeres samlede indkomst og formue. 

Du kan lave en foreløbig beregning af, om du kan få boligstøtte: 
• Beregn 

Fra 1. januar 2016 får Udbetaling Danmark automatisk besked fra SKAT om din husstands indkomst - dog ikke, hvis du er selvstændig eller har indkomst fra en udenlandsk arbejdsgiver.
Udbetaling Danmark bruger oplysningerne hver måned til at se på, hvor meget boligstøtte du skal have udbetalt. Derfor kan du opleve, at din boligstøtte er forskellig fra måned til måned, hvis husstandens indkomst ændrer sig så meget, at du har ret til enten højere eller lavere boligstøtte.

Du får brev fra Udbetaling Danmark, hvis du får mere eller mindre boligstøtte, end du plejer.

Indskudslån

Når du flytter ind i en almen bolig, har du mulighed for at søge lån til indskud hos kommunen. 

Du kan få udleveret eller fremsendt en attest til brug for ansøgning af indskudslån. Denne attest skal vedlægges ansøgningen, som du søger via borger.dk.

Vi skal gøre opmærksom på, at det ikke er muligt at søge indskudslån til boliger opført før 1. april 1964 eller til boliger, hvor der betales depositum.

 

Her kan du læse mere om lån til beboerindskud

Indflytning

Indflytning

Når du flytter ind i en af vores boliger, har vi sørget for, at lejligheden er sat i stand efter den tidligere lejer.

Indflytningssyn og nøgler

Den dag du får overdraget boligen, laver vi et indflytningssyn i boligen, hvor der udarbejdes en indflytningsrapport med eventuelle fejl og mangler. Ved samme lejlighed viser vores medarbejder, hvor cykelskur, kælderrum, affaldscontainer, vaskeri m.m. er i området, så du får mulighed for at føle dig hjemme fra første dag.  

Til din nye lejlighed hører et sæt nøgler, som du får udleveret ved indflytningssynet.

Hos boligselskabet kan du bestille ekstra systemnøgler, som du selv skal betale for. Nøgler, der ikke er i system, kan du bestille og betale hos den lokale låsesmed. Hvis tilfældet er ude, og du mister dine nøgler til lejligheden, skal du rekvirere en låsesmed. Boligselskabet Fruehøjgaard kan desværre ikke hjælpe dig, da vi ikke ligger ikke inde med nøgler til samtlige boliger.

Fejl og mangler

Det kan være svært at overskue, om alt er, som det skal være, når det er første gang, du ser lejligheden, efter den er sat i stand. Derfor modtager du en fejl- og mangelrapport, som skal afleveres senest 14 dage efter, at du er flyttet ind. Boligselskabet vurderer herefter, om fejlene skal udbedres eller blot noteres til din fraflytning, så du ikke kommer til at hæfte for dem.

Istandsættelse

Vi gør opmærksom på, at boligen er en genbrugslejlighed. Det vil sige, at lofter og vægge vil fremstå nyistandsatte, men vinduer, gulve, træværk mv. vil bære præg af almindeligt slid og ælde. Lejemålet vil være rengjort efter vores standard, men da vi alle har forskellige krav til rengøring, kan det i nogle tilfælde betyde, at du også selv skal gøre rent.

Huskeliste

Der er som regel en masse ting forbundet med at flytte fra en bolig til en anden. Og midt i flytterodet kan det være svært også at huske alle de praktiske ting, der skal være styr på. For at lette arbejdet for dig, har vi lavet en huskeliste over de vigtigste ting i forbindelse med en flytning. Du kan gå listen igennem og krydse af efterhånden, som du får styr på tingene:

  • Evt. søge om lån til indskud
  • Evt. søge om boligstøtte
  • Underskive og aflevere lejekontrakt for lejemålet
  • Betaling af indskud/ depositum og første måneds husleje i forbindelse med lejemålet
  • Tilmelding af husleje til PBS
  • Tilmelding til TV / Internet / Telefoni
  • Evt. ansøge om installation af hårde hvidevarer (også hvis du overtager hårde hvide varer fra fraflytter - HUSK få kopi af faktura på installationen, ad hensyn til forsikringen)
  • Melde flytning til folkeregistret via nemid på borger.dk
  • Melde flytning til posthuset via nemid på borger.dk
Klager

Spiller naboen for høj musik? Eller holder genboen stor fest hver dag? Så kan det være relevant for dig at vide, hvordan du kan klage, og hvor du skal henvende dig.

Skriftlig klage

Hvis du ønsker at klage, kan du sende en skriftlig klage til boligselskabet. Klagen skal indeholde navn og adresse på den lejer, du vil klage over, samt årsagen til klagen. Det er vigtigt, at klagen er konkret og præcis.

Anonyme klager kan ikke danne baggrund for en klagesag.

Påtale

Boligselskabet sender derefter et brev til lejeren med en påtale og en opfordring om at vise hensyn, så ejendommens øvrige beboere ikke bliver generet. Forhåbentlig er det nok til at rette op på generne. Men er det ikke tilfældet, og kommer der lignende klager over samme person, vil vi vurdere, om sagen skal sendes til boligselskabets advokat for at få lejemålet ophævet.

Endelig afgørelse

I sidste ende er det domstolene, der træffer afgørelse om udfaldet af sagen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tidshorisonten kan være temmelig lang, hvis sagen skal gennem domstolene.

Hvis du ønsker at læse vores pjece om hvordan klager behandles, kan du downloade den herunder.

PDF filer:
PDF-ikon Procedure for klager
PDF-ikon Klageskema
Opsigelse og fraflytning

Opsigelse

Ønsker du at opsige din bolig, skal det ske skriftligt med tre måneders varsel. Opsigelsen kan ske til den 1. hverdag i en måned. Du kan enten fraflytte den 1. eller den 15. i en måned. (Bemærk: Herning Kommunes ældre- og plejeboliger har dog kun en måneds opsigelse til den første i en måned.) Vær opmærksom på, at du kan flytte før, men det er vigtigt, at den korrekte dato noteres på opsigelseblanketten. Boligselskabet vil herefter forsøge at genudleje din bolig før.

Du kan vælge selv at skrive en opsigelse eller udfylde et opsigelsesblanket, som enten kan udskrives her nederst på siden eller fremsendes af boligselskabet. Opsigelsen skal underskrives af såvel lejer som eventuel ægtefælle/samlever for at være gyldig. Opsigelsen skal ligeledes være udfyldt med fraflytningsdato og gerne din nye adresse. Du vil efter et par dage modtage en bekræftelse på, at vi har fået din opsigelse. Senest 8 dage før du flytter, skal du opgive din nye adresse.

Opsigelse af dødsbo

Ved dødsboer skal opsigelsen underskrives af den kontaktperson, som er opgivet til Skifteretten eller en eventuel bobestyrer. Hvis ikke du kender datoen for, hvornår lejemålet er tømt og rengjort, fremsendes opsigelsen til boligselskabet uden fraflytningsdato. Denne dato fremsendes skriftligt evt. pr. mail, straks du er bekendt med en dato.

Fremvisning

Når dit lejemål er opsagt, skal du give ansøgere, som har fået tilbudt din lejlighed, adgang til at bese lejligheden.

Bestil IKKE flytning på el, vand og varme hos forsyningsværkerne

VIGTIGT: Boligselskabet sørger for aflæsning af målere til el, vand og varme samt melder din flytning til forsyningsselskaberne.

Du skal derfor ikke foretage dig noget. 

Fraflytningssyn

Boligselskabet foretager et fraflytningssyn af din bolig, når boligen er tømt og rengjort. Det er vigtigt, at boligen er helt tømt, og at lamper, gardiner mv. er pillet ned, så vores håndværkere kan komme til..

Synet foretages af en synsassistent og til synet skal du deltage. Vores synsassistent vurderer, hvad der skal istandsættes for din regning, og hvad afdelingen skal betale. Du modtager indkaldelse til syn minimum 1 uge før.

Istandsættelse

Når du fraflytter, hæfter du som lejer for maling af lofter og vægge. Desuden hæfter du for afdækning og rengøring efter maler (normalistandsættelse) samt eventuelt mislighold. Udgifterne til normalistandsættelse bliver delt mellem boligselskabet og den fraflyttende lejer, så boligselskabet overtager udgiften med 1 procent for hver måned, du har boet i lejligheden - regnet fra lejemålets begyndelse og til lejemålets ophør. Det betyder, at boligselskabet har overtaget hele udgiften til normalistandsættelse efter 8 år og 4 måneder (=100 procent).

Afdelingen betaler for istandsættelse af træværk og gulve, medmindre det er misligholdt.

Du skal som lejer betale husleje, forbrugsudgifter mv. indtil opsigelsesvarslet udløber, medmindre boligen genudlejes før. Du betaler derfor også for husleje mv. i istandsættelsesperioden.

Overslag

Du vil senest 14 dage efter boligsynet modtage et skriftligt overslag med oplysninger om, hvad istandsættelsen kommer til at koste for dig. Den anslåede udgift til istandsættelsen må ikke afvige med mere end 10 procent i den endelige flytteopgørelse.

Flytteopgørelse

Når du fraflytter en bolig, gør vi op, hvilke udgifter til istandsættelse du som beboer skal betale for. Boligselskabet sender den endelige opgørelse over udgifter til dig, når alle fakturaer fra håndværkerne foreligger - normalt går der ca. 4 til 6 uger efter boligsynet. Opgørelsen angiver, hvilke istandsættelsesarbejder, der er udført, hvad de har kostet, og hvordan din andel af udgifterne er beregnet. Istandsættelse som følge af misligholdelse er ligeledes specificeret ud. Den endelige afregning må dog maksimalt overskride overslaget med 10 %. På flytteopgørelsen bliver din andel af istandsættelsen modregnet i dit indskud/depositum. Såfremt der er penge tilbage, overføres pengene til dit kontonummer, ellers vedlægges et indbetalingskort. Hvis
du har optaget et boligindskudslån til lejemålet, bliver evt. overskydende beløb afregnet til Herning Kommune. 

Uenighed om opgørelsen
Hvis der opstår uenighed om flytteopgørelse, som bl.a. priser, misligholdelse mv., så skal du skriftligt gøre indsigelse over flytteopgørelsen til boligselskabet. erefter vil boligselskabet vurdere, om der måtte være sket en fejl, eller om vi fastholder vores krav. Er der stadig uenighed, skal sagen indbringes for beboerklagenævnet.

PDF filer:
PDF-ikon Opsigelsesblanket
PDF-ikon Opsigelsesblanket - Kommunale boliger
PDF-ikon Opsigelsesblanket - Bilejemål
PDF-ikon Opsigelsesblanket - Medejerboliger
PDF-ikon Opsigelsesblanket - dødsbo
PDF-ikon Opsigelsesblanket - dødsbo Kommunale boliger
Rengøring ved fraflytning

Vejledning til rengøring ved fraflytning

Boligselskabet lægger stor vægt på, at hver enkelt lejlighed bliver gjort grundigt ren ved fraflytning. Her får du et overblik over de områder, du skal være særlig opmærksom på at få gjort rent. 

Rengøringen tager som regel længere tid end forventet – derfor start i god tid! 

Køkken

Grundig rengøring af komfur samt ovn og tilhørende plader og riste. Husk også at få gjort rent bagved. 
Udvendig og indvendig rengøring af køleskab, fryser, emhætte. (Bemærk, hvis der slukkes for køleskab/fryser skal lågen stå åben) Husk også at få gjort rent bagved.
Afkalkning og rengøring af håndvask og blandingsbatteri.
Afvaskning af skabe indvendigt og udvendigt.
Afkalkning og rengøring af eventuelle fliser.

Badeværelse

Afkalkning og rengøring af toilet, håndvask, blandingsbatteri, fliser og evt. badekar.
Rengøring af vaskemaskine/tørretumbler såfremt de tilhører lejemålet 

Skabe/døre/udluftningsventiller

Afvaskning af samtlige døre, skabe og skabslåger i boligen, både indvendigt og udvendigt. Husk at fjerne eventuelle klistermærker på døre, skabslåger og fliser.
Rengør udluftningsventiler i alle rum

Vinduer/gulve

Rengøring af vinduer indvendigt og udvendigt, rammer, karme og vinduesfalse.
Alle gulve fejles og vaskes

Afmontering

Du skal sørge for at afmontere diverse beslag o. lign. fra for eksempel persienner, badeforhæng og gardiner.

Spartling af huller

Såfremt du ikke selv maler, frabedes det at du spartler hullerne i tapet mv.

Altan/Terrasse/Have

Altanen eller terrrassenn skal være helt tømt, fejet samt rengjort for alger.

Såfremt du har egen have, skal den bringes i pæn stand (Græs, bede, hæk, fliser mv.)

Nøgler

Samtlige udleverede nøgler skal afleveres til synet. Ellers noteres det som mislighold, og der foretages en omlægning af låsen på din regning.

Er det en plejebolig, skal alle nøgler fremskaffes inden synet, også evt. nøgler udleveret til plejepersonalet.

Ekstra udgift

Hvis ovennævnte ikke er i orden ved boligsynet bliver det betragtet som misligholdelse. Det betyder en ekstra udgift for dig som fraflyttende lejer.

Reparationer

Hos Boligselskabet Fruehøjgaard er der nogle reparationer og vedligeholdelsesudgifter, som vi står for, og andre reparationer og udgifter, forventer vi, at du påtager dig som lejer. Det kan du læse mere om her.

Brug for hjælp?

Har du et praktisk problem i din lejlighed, kan du ringe til Boligselskabet Fruehøjgaard. Vi vil hurtigst muligt sende en medarbejder ud til din lejlighed for at løse problemet.

Boligselskabet betaler

Vedligeholdelse og reparationer af døre, vinduer, låse, vandhaner, el-afbrydere, wc-kummer, cisterner, køleskabe, komfurer og lignende installationer står boligselskabet for, både praktisk og økonomisk. Undtagelsen er, hvis forringelsen skyldes en misligholdelse fra lejers side.

Lejeren betaler

Som lejer er det dig, der skal sørge for boligens indvendige vedligeholdelse i den tid, du bor i lejligheden. Her tænker vi på hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, og du afholder alle udgifter forbundet med vedligeholdelsen.
    
Sprænger der et vandrør i din lejlighed? Og fosser det ud med vand? Så er der hjælp at hente – også selvom det er uden for viceværtens arbejdstid.

Hvis der opstår et akut problem, uden for boligselskabets åbningstid, kan du ringe til vagttelefonen. 

Husk: Du skal kun ringe, hvis det er absolut akut og ikke kan vente til boligselskabets almindelige åbningstid. 

Råderet og installation af hårde hvidevarer

Som beboer i en almen boligorganisation har du mulighed for at bruge råderetten, det vil sige indrette din bolig efter egne ønsker og behov. Læs mere om dine muligheder nedenfor. 

Ansøgning

Før du kan gå i gang med at indrette din bolig efter eget ønske, skal du skriftligt ansøge boligselskabet om godkendelse. Ansøgningen skal indeholde følgende:

  • Navn, adresse, afdelingsnummer og bolignummer.
  • Beskrivelse af forbedringen eller forandringen.
  • Tidspunkt for udførelse.
  • Liste over materialer og/eller inventar, som skal anvendes.
  • Eventuelle tegninger.
  • Prisoverslag.
  • Råderetsarbejdet må ikke sættes i gang, før der foreligger en skriftlig tilladelse fra boligselskabet. Der vil maksimalt gå 8 uger, fra vi har modtaget ansøgningen, til du får svar fra os. Kræver arbejdet byggetilladelse, skal vi indhente tilladelse inden godkendelse. Og når arbejdet er udført, skal arbejdet endeligt godkendes af boligselskabet. 

Råderet inde i boligen

Der findes tre typer af muligheder for at ændre/eller forbedre din bolig. Råderet inde i boligen er én af dem, herunder findes forbedringer og forandringsarbejder:

Forbedringer: 
Du kan få tilladelse til at forbedre boligen. Forbedringerne må dog ikke fratage boligens karakter som almen bolig eller eventuelt handicapegnet bolig. Forbedringer af boligen er kendetegnet ved, at de forøger boligens værdi.
Eksempler på forbedringer: Nyt køkken, nyt badeværelse, opsætning af fliser, indsætning af skabe, valg af bedre materiale etc.

Forandringsarbejder: 
Du kan få tilladelse til at lave forandringsarbejder, det vil sige ændringer, som ikke er forbedringer. Der gives dog ikke godtgørelse for dette arbejde. Forandringsarbejder må ikke fratage boligen dens karakter af en almen bolig eller eventuelt handicapegnet bolig. Ved visse forandringsarbejder kan boligselskabet kræve retablering ved fraflytning. Hvis dette er tilfældet, skal du betale et rimeligt depositum som sikkerhed for retableringsudgifterne. 
Eksempler på forandringsarbejder: Ændring af gulvbeklædning, sænkning af loft, flytte eller opsætte ikke-bærende skillevægge etc.

Råderet uden for boligen

Råderet uden for boligen er den anden af tre muligheder, der er for at ændre/eller forbedre din bolig. På et afdelingsmøde kan du som lejer være med til at beslutte, om der må gennemføres forbedrings- og forandringsarbejder uden for din bolig. Der gives kun godtgørelse til forbedringsarbejder. Afdelingen laver et katalog med en liste over tilladte arbejder, og det er kun arbejder, som fremgår af kataloget, der er tilladt.

Eksempler på råderet uden for boligen: Udestue, drivhus, garage, indgangsparti, hegn, nye fliser på terrassen osv.

Installation af hårde hvidevarer (installationsretten)

Installationsretten er den tredje af tre muligheder, der er for at ændre/eller forbedre din bolig. Du kan få tilladelse til at udføre installationer i din bolig. Der gives dog ikke godtgørelse til installationsarbejder. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at du som lejer selv skal dække alle udgifter til vedligeholdelse og reparation af det installerede.

Eksempler på installationsret: Installering af vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, køleskab, opsætning af tv-/radioantenne osv.

Godtgørelse ved forbedringsarbejder inde og udenfor boligen

Det er muligt at modtage godtgørelse ved forbedringsarbejder, både inde i og uden for boligen. Godtgørelsen er fastsat til ca. 100.000,00 kroner (beløbet indekseres hvert år), og godtgørelsen afskrives over 10-20 år. Afskrivningsperioden bliver fastsat efter den forventede holdbarhed på det enkelte forbedringsarbejde.

Boligorganisationen kan reducere i godtgørelsen med værdien af det eksisterende, eller hvis det bliver vurderet, at udgifterne til håndværkere, materialer og lignende er for høje sammenlignet med de sædvanlige udgifter til den type arbejder. Der ydes ikke godtgørelse til arbejder uden moms eller særligt energiforbrugende arbejde. Lejeren kan godt selv udføre arbejderne, men der gives ikke godtgørelse for værdien af eget arbejde.

Alle udgifter skal dokumenteres. 
Boligselskabet udbetaler godtgørelsen ved lejerens fraflytning. Det vil sige, at hvis du som lejer først flytter efter den forventede holdbarhed, bliver der ikke udbetalt nogen godtgørelse. 
Hvis arbejdet medfører særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, bliver lejerens leje tilsvarende forhøjet, så andre lejere ikke bliver økonomisk belastet. 
Den nye lejer, som overtager boligen, skal vælge mellem kontantbetaling af afdelingens udgifter til godtgørelse eller en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften. 
Det er den enkelte lejer, som finansierer arbejder under råderetten.
 

PDF filer:
PDF-ikon Ansøgning om forbedringer eller forandringer (råderet)
PDF-ikon Ansøgning om installation af hårde hvidevarer (installationsret)
Sparetips og råd

Der findes masser af gode sparetips og råd til, hvordan du kan spare på energien i hverdagen. Bo Godt har samlet energistyrelsens sparetips på en nem og overskuelig måde:

Sådan kan du spare på varmen, når du bor i lejlighed (bogodt-bl.dk)

Sådan kan du spare på strømmen, når du bor i lejlighed (bogodt-bl.dk)

 

 

Ændringer i kontrakten

Navneændring

Er du blevet gift, skilt eller har du i en anden forbindelse skiftet navn? Så vil vi gerne vide besked.

Giv besked

Send dokumentation for dit nye navn til os. Så sørger vi for at ændre dit navn i boligselskabets administrative system, på døre, postkasser og lignende.

Tiltrædelse til kontrakt

Selvom du i sin tid var den eneste til at skrive under på lejekontrakten, er det ikke ensbetydende med, at du bliver ved med at bo alene i din lejlighed. Ønsker du at få din ægtefælle/registrerede partner eller samlever skrevet på lejekontrakten, så læs mere her.

Betingelser

For at komme i betragtning til ovenstående, skal du udfylde en blanket, som skal godkendes af boligselskabet.

Følgende personer kan komme på lejekontrakten:

  • Hvis samlever har været tilmeldt adressen på Folkeregisteret i mindst 2 år.
  • Hvis lejer og samlever har indgået ægteskab eller registreret partnerskab.

Husk: At vedlægge dokumentation.

Blanketten kan fåes ved henvendelse til Boligselskabet Fruehøjgaard.

Fratrædelse fra kontrakt

Det kan ske, at to lejere ønsker at flytte fra hinanden. Men hvordan skal man helt konkret forholde sig til for eksempel lejekontrakten, hvis den ene vil flytte og den anden vil blive i lejligheden? Det kan du læse mere om her.

Betingelser

Hvis to lejere ønsker at flytte fra hinanden, vil det være hensigtsmæssigt for begge parter, at den fraflyttende lejer fraskriver sig lejekontrakten og dermed frasiger sig alle rettigheder og forpligtelser vedrørende boligen. Som forudsætning for, at en af lejerne kan fraskrive sig lejekontrakten, skal begge lejere underskrive en blanket. Hvis den fraflyttende part ikke fratræder kontrakten, kan den anden lejer ikke opsige lejemålet - uden den fraflyttende lejers samtykke eller underskrift.

Blanketten kan fåes ved henvendelse til Boligselskabet Fruehøjgaard. 

PDF filer:
PDF-ikon Tiltrædelse til kontrakt
PDF-ikon Fratrædelse fra kontrakt
Afdelinger
Afdeling Aaparken
Afdeling Birk Campus
Afdeling Brændgårdsparken
Afdeling Børglumparken
Afdeling Dalgasparken
Afdeling Frisenborgparken
Afdeling Fruehøj
Afdeling Hammerthor
Afdeling Hyvildhus
Afdeling Klosterparken
Afdeling NorthCamp
Afdeling Rådhusstrædet
Afdeling Storgården
Afdeling Strikkeriet
Afdeling Søndergade
Afdeling Vævergården
Boligselskabet Fruehøjgaard

Aaparken 2
DK-7400 Herning
Telefon Tel: 76 64 66 00
Mail post@fruehojgaard.dk
Facebookfacebook.com/fruehojgaard

Webtilgængelighedserklæring
Normale åbningstider for personlig betjening* (Se under kontakt for evt. ændrede åbningstider)

Mandag 08.00 - 16.00
Tirsdag 08.00 - 16.00
Onsdag 08.00 - 16.00
Torsdag 08.00 - 17.00
Fredag 08.00 - 13.00

* Telefontid: Man.-ons. 8-14, tors. 8-17, fre. 8- 12.
Dog kan du kontakte vores serviceafdeling fra kl. 7 alle hverdage.

Google Translation:

Web development by Kæphest.com