Oplev bøgens kvartet

Ny sundhedsindsats skudt i gang i Herning

Den nye boligsociale sundhedsindsats Mit Liv er lanceret. Indsatsen skal gøre det lettere for 160 beboere i Gullestrup, Holtbjerg og Brændgård at få hjælp til deres sundhed og trivsel.

Mandag den 26. oktober blev den nye boligsociale sundhedsindsats Mit Liv officielt lanceret. Indsatsen skal gøre det lettere for 160 beboere i Gullestrup, Holtbjerg og Brændgård at få hjælp til deres sundhed og trivsel.

Bag Mit Liv står en bred kreds af samarbejdspartnere, som var samlet for at markere lanceringen. Over de næste tre et halvt år skal et lokalt team med medarbejdere fra Herning Kommune, Regionshospitalet Gødstrup og Plads Til Forskel hjælpe beboere med at finde frem til relevante sundhedstilbud og støtte.

– For os handler Mit Liv først og fremmest om, at vores beboere får bedre muligheder for at leve et sundt og godt liv. Med indsatsen rykker hjælpen tættere på beboernes hverdag og tager udgangspunkt i det, der betyder noget for den enkelte. Vi håber, at det kan gøre en mærkbar forskel – både for beboernes sundhed og trivsel og for oplevelsen af at have større indflydelse på eget liv, fortæller Carina Sohnemann, boligsocial leder hos Plads Til Forskel.

Fruehøjgaard er sammen med FællesBo og DAB-Lejerbo Herning med i samarbejdet om Mit Liv.

Del på Facebook