Gå til hovedindhold
Boligselskabet Fruehøjgaard
Menu
  • Forsiden
  • Om os
  • Afdelinger
  • Kontakt
  • Værd at vide
  • Nyt
  • Min Bolig
Log ind
  • Boligselskabet

Pressemeddelelse: Afdeling Fruehøj i Boligselskabet Fruehøjgaard får støtte til naturprojekt

3. June. 2024

Pressemeddelelse: Afdeling Fruehøj i Boligselskabet Fruehøjgaard får støtte til naturprojekt

3. June. 2024
Den almene boligafdeling Fruehøj i Herning har fået 992.500 kr. fra Nordea-fonden til et projekt, der skal bidrage til at skabe mere natur, trivsel og fællesskab i afdelingen.

Med knap 1.000.000 kroner i støtte fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje samt et stærkt tilsagn fra beboerne på det ekstraordinære afdelingsmøde den 28. maj, kan Afdeling Fruehøj nu igangsætte et grønt projekt, der har været i støbeskeen siden efteråret 2023.

Afdelingens bestyrelse og frivillige naturgruppe, der står bag ansøgningen, er meget begejstrede over støtten.

”Vi er utroligt glade for den generøse støtte fra Nordea-fonden. Nu kan vi realisere vores drøm om at skabe et smukt naturområde, der både øger biodiversiteten og tilbyder muligheder for aktivitet, rekreation og fællesskaber for beboerne, nutidige såvel som fremtidige,” siger Lone Olesen, der er formand for afdelingsbestyrelsen på Fruehøj. ”Vi ønsker at skille os ud og være et boligområde, hvor alle føler sig velkomne og har lyst til at blive boende. Og naturbåndet kan være med til netop at sikre, at Fruehøj bliver ved med at være et levende og attraktivt sted at bo”.

Udover at øge biodiversiteten og bidrage til det lokale fællesskab, skal projektet være med til at håndtere de øgede mængder regnvand. Naturbåndet, som skal gå igennem det store grønne areal i hjertet af Afdeling Fruehøj vil omfatte elementer som blomsterenge, små lavninger med træbroer, frugttræer, højbede, bærbuske, en pavillon, nye gangstier og bænke. Området er designet til at give oplevelser samt at fremme fysisk aktivitet, rekreation og fordybelse. Det bliver en grøn oase midt i byen.

”Naturbåndet vil ikke kun øge biodiversiteten og bidrage til klimasikring, men også skabe nye mødesteder, hvor beboerne kan samles og nyde naturen. Vi forventer, at projektet vil styrke det sociale sammenhold og bidrage til mere glæde og trivsel for beboerne. Projektet er et rigtig godt eksempel på hvordan grøn og social bæredygtighed med stor fordel kan gå hånd i hånd. Det er helt i tråd med boligselskabets ønske om at understøtte grøn og social bæredygtighed og sammentænke det på en måde, hvor det skaber værdi i beboernes hverdag. Og det er i den grad lykkedes for ildsjælene i det her projekt”, tilføjer Jens Laier, direktør i Boligselskabet Fruehøjgaard.

Fruehøj får del i Her gror vi-puljen på 75 mio. kr.
Afdeling Fruehøj får del i Her gror vi-puljen på 75 mio. kroner, som Nordea-fonden uddeler hen over foråret 2024 til projekter, der får bynaturen til at gro og fællesskabet til at vokse. Afdeling Fruehøjs projekt rammer fuldstændig plet i forhold til det, Nordea-fonden håbede på, da puljen blev udviklet. Det er anden gang, at Her gror vi-puljen uddeles.

"Jeg er vildt begejstret for den idérigdom og det engagement i lokalsamfundenes fællesskaber, som de støttede projekter er udtryk for. Danmark er fyldt med lokale ildsjæle, der virkelig lægger sig i selen for at fremme biodiversiteten, styrke sammenhængskraften, og skabe gode liv i byerne," siger Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden.
 


Få nyhederne på e-mail

Modtag nyheder fra Boligselskabet Fruehøjgaard direkte i din e-mailbox. Du kan til enhver tid afmelde nyhederne igen.

Afdelinger
Afdeling Aaparken
Afdeling Birk Campus
Afdeling Brændgårdsparken
Afdeling Bøgens Kvartet
Afdeling Børglumparken
Afdeling Dalgasparken
Afdeling Frisenborgparken
Afdeling Fruehøj
Afdeling Hammerthor
Afdeling Hyvildhus
Afdeling Klosterparken
Afdeling NorthCamp
Afdeling Rådhusstrædet
Afdeling Storgården
Afdeling Strikkeriet
Afdeling Søndergade
Afdeling Tinggården
Afdeling Vævergården
Boligselskabet Fruehøjgaard

Aaparken 2
DK-7400 Herning
Telefon Tel: 76 40 66 00
Mail post@fruehojgaard.dk
Facebookfacebook.com/fruehojgaard

Webtilgængelighedserklæring
Normale åbningstider for personlig betjening* (Se under kontakt for evt. ændrede åbningstider)

Mandag 08.00 - 16.00
Tirsdag 08.00 - 16.00
Onsdag 08.00 - 16.00
Torsdag 08.00 - 17.00
Fredag 08.00 - 13.00

* Telefontid: Man.-ons. 8-14, tors. 8-17, fre. 8- 12.
Servicetelefonen er åben fra kl. 7 alle hverdage.

OBS! Du vil kunne opleve længere ventetid i pauserne fra kl. 9-9.30 og fra kl. 12-12.30

Google Translation:

Web development by Kæphest.com