Workshop
30. October. 2019
Psykisk sygdom eller sårbarhed kan ramme alle - unge som gamle, og langt de fleste mennesker vil på et tidspunkt i deres liv opleve, at det kommer tæt på.
Statistikkerne viser, at der er en større forekomst af borgere med psykiske udfordringer i den almene sektor sammenlignet med resten af befolkningen. De fleste kender formentlig én i nabolaget, der er ramt. Måske har du oplevet, at naboen pludselig ikke kommer udenfor sin dør længere, eller at ham, der bor i bygningen overfor, er begyndt at gå og snakke med sig selv. Faktum er, at det kan være svært at håndtere, når vi møder nogle, der har det svært. Vi reagerer nogle gange ved at blive bekymrede, men det kan også være, at vi bliver irriterede eller måske ligefrem bange.
En række workshops for bestyrelser og frivillige i Boligselskabet Fruehøjgaard og FællesBo skal henover efteråret være med til at sætte fokus på psykisk sygdom og sårbarhed og give gode råd om, hvad vi kan gøre, når vi møder det - enten hos sig selv eller hos andre.
Der er workshop den 20 november for alle interesserede beboere.
OBS!! DER ER NU LUKKET FOR TILMELDING!